Klaverer og flygler er præcisionsinstrumenter, med ca. 12000 enkeltdele, som er følsomme overfor indeklimaet. For at et klaver skal fungere optimalt bør luftfugtigheden ligge stabilt mellem 40-60%, og helst ikke svinge for meget. Hverken i løbet af året eller i løbet af dagen.
Et klaver/flygel består af ca. 70% træ. Ved høj luftfugtighed udvider træ sig, og ved for lav luftfugtighed krymper det. De konsekvenser jeg oftest ser af for lav fugtighed i den danske vinter, er løse stemmenagler og sprækker i sangbunden.
De fleste instrumenter er dog lukkede rum som kan klimareguleres for at skabe stabilitet. Jeg hjælper gerne med at vælge den rigtige løsning, fx. et klimaanlæg til instrumentet, der automatisk regulerer dets eget indeklima.
Ved at få monteret klima-kontrol kan man beskytte instrumentet mod dyre reparationer og give det endnu længere levetid.
Anlæggene får også stemningen til at holde længere, modvirker korrosion samt udtørring af instrumentets vitale dele. De fås til - næsten - alle størrelser og typer.